Crawling on the ground..

Kroen var som sædvanlig livlig på dette tidspunkt af dagen. Eller sådan havde det i hvert fald været de sidste tre dage som den lille varulv havde ladet sig bo der. Det var mest bare for at komme væk fra Montre Siatra og alt det kaos der syntes at foregå omkring hendes kvarter. Og så var det også bare for at holde lidt ferie inden hun blev tvunget til at starte i skole igen. Men i det helt store perspektiv var det bare for at få tanker lagt sammen og få støvet af på øverste hylde. Om Kurr var det bedste sted kunne man diskutere.
Abbigail kom stille og roligt gående ned af trappen fra kroværelserne med den ene af hendes fine hænder glidende ned over gelænderet. Hun lod sine smukke klare blå øjne køre rundt i lokalet hun kom til. Studerede hvilke personer der befandt sig på kroen i øjeblikket. Der var for det meste kun de sædvanlige typer. De fordrukne forretnings mænd der søgte her til efter fyraften til en drink. Dem kunne man kende på deres bøvede snak og løsnede slips. Og så var der de unge mænd der hele tiden prøvede at forføre de kvinder der var her. De stank langt væk af dyr parfume og havde altid for kort tøj på til at blot være nogle der boede her midlertidigt. Et svagt suk løb hen over hendes bløde læber som hun bare forsatte mod sin sædvanlige plads hende i hjørnet hvor pejsen stod og formede hele rummet. Hun udelukkede lydene der var omkring hende for at undgå hovedpine af den høje snak som hun alligevel ikke selv kunne finde hoved eller hale i. Alligevel så hun ud til at skifte mening og drejede en halv omgang rundt for så at trippe roligt hen mod baren eller hvad man skulle kalde det. Hun var ikke nervøs over at nogen ville forveksle hende med skøgerne. Hun havde en mere afslappet beklædning. Det eneste der strammede sig til hendes krop hendes cowboy shorts og de lange sorte sokker der nåede op over hendes knæ. For det eneste den store røde jumper gjorde var at falde behageligt ned over hendes overkrop.
”Hey. En kop kaffe.. Sort.” sagde hun mere eller mindre selvsikkert og lod et sødt smil forme sig på hendes rosa læber. Manden bag disken nikkede blot bekræftende og så var det bare op til hende at vente. Hvor længe var hun aldrig sikker op. Hun satte sig på en af de stole der var blevet stillet på række og lænede sig bare lidt ind over disken for at støtte sine albuer mod bordpladen. I en elegant bevægelse fik hun strøget sin hånd gennem det lange mørkebrune hår og lod det så bare falde fyldigt omkring hendes anisgt.

Heath var lidt irriteret over at han var ved en fejltagelse havnet i middelklassen, selvom dette væsen oprigtigt hørte til overklassen, det kunne ses på hans øjne at han var en smule irriteret. Mens at han gik i sine egne tanker, overvejede han nænsomt om han skulle gå til rådhuset, eller hvad han skulle for at få det ændret. Han trak sig svagt på skulderen og fortrak så sin ene mundvige til et skævt smil. ,,Jeg skal ikke ødelægge en god aften.. der må træffes en beslutning på et andet tidspunkt", sagde han og nikkede enkelt gang. Han ville ikke lade en simpel ting ødelægge en dag som denne, mens at han fortsatte med at gå kom han tættere på et sted der mindede om en kro.
Mcfirst Kro? Han havde aldrig været der, aldrig set stedet før nu og med nysgerrigheden i behold gik han med raske skridt hen døren, indgangen og tog fat i håndtaget hvor han derefter åbnede døren for at træde ind og lade døre lukke sig bag ham.

Heath lod sine øjne glide ned af sig selv enkelt gang for at tjekke om han kunne lade sig være det bekendt og være til stede; han var iført sorte, almindelig cowboy bukser og en hvid top uden ærmer, hvor der var lidt ind tørrede blod pletter, som ikke ville gå væk i vasken. Godt nok havde han pengene til mere fint tøj, men han gik i det tøj som han ville og var ligeglad med folks meninger. Hans lyse kraftige blonde hår med de forskellige længder, som var klippet i etager sad som det gjorde, med pandehåret til den ene side, så han stadigvæk kunne se med begge øjne.
Han kiggede så rundt en omgang og det gjorde ham godt tilpas at se der var liv, selvom han var en fra helvede af en djævel så kunne han godt kontrollere sin trang til kød. Han var meget moden af sin slags at være. Nogle ville nok studse over hvad han egentlig var på grund af hans personlighed. Han kunne godt være ondskabsfuld og alt det som en djævel nu var, men han beherskede sig så meget han kunne og gik kun over grænserne når det var nødvendigt for ham selv.

Med et nydende suk valgte han at traske hen til baren, og fik med det samme øjenkontakt med bartenderen. "Et glas rødvin, hvis det kan lade sig gøre"; et charmerende smil dukkede frem på hans læber. Vin havde en tiltrækkende farve, som mindede ham om blod. Et syn som han elskede at se. Og derved kunne han nok beherske sig mere hen på aftenen hvis han fik noget der kunne distrahere ham fra det væsen han virkelig var. Det var kun få personer der fik hans rigtige skikkelse at se, af dem som han ville møde på sin vej hvis det skulle ende så galt.

Med det samme at døren til kroen åbnede, blev hendes blå øjne fikseret hen mod den. For så at få øje på denne øje mandelige skikkelse der trådte indenfor. Hvorfor han virkede mere interessant end de andre vidste hun ikke. Han lignede alle de andre udover den mere kølige attitude der lå over ham. Hun lænedes sig lidt tilbage for at få et bedre udgik af ham. Men han virkede samtidig mere elegant. Med et mere eller mindre opgivende suk fik hun lænet sig tilbage i den behagelige stilling med albuerne mod disken. Så nu bare ned og så først op idet der blev stillet en hvid kop med noget mørkebrun væske i foran hende. Hun så med det samme op og et smil fik hurtigt lyst hendes kønne ansigt op. Hun fik hurtigt grebet omkring den med begge hænder og lod varmen stige gennem hendes arme. Ikke fordi hun frøs men det var stadig en dejlig fornemmelse. Og efter blot en enkel slurk af kaffen for at finde varmeniveauet ud rejste hun sig fra stolen og følte gulvet på strømpesokker. Ingen sko. Ingen grund. Hun skulle jo ikke udenfor.
Stadig med kaffen i sine hænder så hun sig igen hen mod denne ukendte person. Hun opfangede hans stemme og kunne ikke lade være med at lade sig selv trippe videre hen til ham. Diskret og forsigtigt. Hun forholdt sig lydløs samtidig med at lave lyde. ”Jeg ville anbefale at du ikke bare vælger en tilfældig rødvin.” lød hendes dejlige stemme idet hun havde stillet sig omkring ved siden af ham. Et enkelt smil blev sendt til ham og hendes blik fortalte at hun talte af erfaring. Ikke egen erfaring men hun vidste da noget omkring vin her på stedet. Hun havde altid observeret stedet som hun altid observerede ting omkring sig. Det var bare normalen for hende. Lige som det at blande sig i ting der ikke ragede hende. Dog skete det ikke alt for tit. Her var det blot for at hjælpe. Hun havde intet lagt mærke til omkring hvem han var. Om han var menneskelig eller koldblodig. Hun vendte roligt omkring igen og gik med bløde skridt hen mod sit lille sted ved pejsen. Havde kursen mod den dejlige lænestol med store armlæn og højt ryglæn. Hun havde tiltrukket hende siden hun havde gået ind af døren til kroen. Og der var ingen tøven med at falde ned i puderne i den sædvanlige skrædderstilling efter kaffen var blevet stillet på bordet for at køle lidt af. Hun overvejede lidt bare at gå ud. Lige meget vejret. Lidt regn kunne vel ikke skade hende. Hun kunne tørre sit tøj og hun havde ikke brugt timer på sit hår. Så hvorfor ikke..

Med det samme som der lød en ukendt stemme i hans ører, lod han sin opmærksomhed glide hen på skikkelsen af et kvinde barn som der var kommet hen til ham ,,Hvad for en rødvin, ville du så anbefalde?" spurgte han med en blid stemme, mens at han smilede venligt. Hvorfor skulle det gå på ham at en kom med denne sætning. Heath forholdt sig helt roligt i selskabet.
Han hævede dog det ene øjenbryn,
da hun end ikke havde svaret ham og
i stedet for havde besluttet sig for at gå hen til pejsen?
Han trak sig på skulderen mens at han lod sine øjne glide rundt en omgang,
inden at han sukkede lydløst og begyndte at gå hen til hende.

,,Du svarede ikke på mit spørgsmål.. som jeg stillede dig.." kom det fra ham efter at han havde stillet sig bag den lænestol hvor hun havde sat sig. Samtalen kunne have haft sin ende, men Heath kunne ikke helt lade være med at gøre mere i det. Fordi han var ude efter at få et svar fra det spørgsmål han havde stillet.
Ellers kunne kvinde barnet bare have ladet være med at blande sig..
,,Hvorfor skal jeg tænke på hvilken rødvin jeg tager?", spurgte han kort tid efter, mens at han lagde sine arme på det høje ryglæn og lænede sig lidt hen over for at kigge ned på hende som han havde snakket til uden at tænke på konsekvenserne.

Hvorfor skulle man tænke så meget over ting? Heath var draget hen til kvinden af nysgerrigheden som havde overtaget ham. Hvis kvinde barnet dog ikke ville svare ham endnu engang, så ville han blot gå sin vej..
Da han ikke fandt dette sted så interessant som han havde troet at det ville være. Vejret forhindrede ham ikke, sådan som det var udenfor, tvært imod det var et af de slags yndlings vejr som han elskede at bevæge sig i.

*Denne kvinde.. er vidst ikke menneskelig.. det kan jeg efterhånden lugte til som jeg har nærmet mig hende.. og alligevel passer jeg ikke på... sikke dog... men det ligger nok til min natur, jeg gør hvad der passer mig...*

Han smilede atter, mens at han bare ventede på at kvinden ville svare ham.
Mens at stilheden trængte ind lod han sit blik glide hen på pejsen,
hvor han betragtede flammerne.

Med det samme som hans stemme trængte sig omkring hende fik hun igen sat sin opmærksomhed mod ham. Hun lænede hurtigt hovedet bagud og fik på den måde rettet sit blik opad mod denne fremmede person der måske havde set hende som uhøflig ved ikke at svare ham før. Hun så mere eller mindre overrasket ud men ventede ikke med at skille sine læber ad. ”Åh. Det må du endelig undskylde!” lød det overbevisende fra hende inden hun forsatte: ”Jeg må have fortrængt dit spørgsmål. Eller.. jeg tror bare ikke jeg nåede at høre det.” Hun mente virkelig hvad hun sagde. Hun var en elendig løgner hvilket nok kunne ses som en svaghed i den verden hun nu levede i. Hvorfor var hun her egentlig? Hvorfor havde hun kommet her til at starte med? Et liv i England kunne have været en del mere roligt. Men det var nok for sent nu siden hun havde faldet godt til.
Abbigail fik atter formet det dejlige smil på sine bløde læber og endelig fik denne unge mand sit svar. ”Jeg ville bare gøre dig opmærksom på at vinen her har hver sin styrke. Og det er ikke kun rødvin.” sagde hun stille og roligt inden hun lænede sig mere frem og drejede efterfølgende blot sin krop for at bedre kunne se på ham. Nu hvor de var mere front til front i en samtale kunne hun ikke lade være med at lægge mærke til hans udstråling. Intet menneske men det var jo ingens skyld. Hun havde faktisk ikke stødt på noget menneske lige siden hun var flyttet til Triaxchy Aercal. Der var ingen tvivl omkring at væsnerne nu dominerede en del af verden. Og det fortalte hierarkiet også. Det var direkte åndsvagt som folk blev delt op via deres racer. At man kunne blive født ind i underklassen. Og at man kunne blive født ind i overklassen. Det var ikke fair. Men som stort set alle andre levede folk vel med den. Hun var bare lykkelig over hun ikke lå som en ubeskyttet lille mide. ”Men nu vil jeg ikke virke som den kloge. Selvfølgelig kender du til de stærkere sager der er tilladt her i landet.” Igen satte hun sig ordentligt i stolen med blikket mod pejsens flammer. Hun blev nok lidt så hypnotiseret af deres livlige dans som ham. Men hun kunne stadig holde sig klar i hovedet.
”Utroligt at noget så fantastisk og skadende som ild kan være et helt naturligt element. Ikke skabt af andet end grundstoffer..” Hun var faldet lidt i staver mens ilden genspejlede sig i hendes blå øjne indtil hun for anden gang lænede sit hoved tilbage for at se mod ham. Smilede stadig og hvis man så ordentligt efter ville man kunne se de skarpe tænder hendes tandset bestod af. De virkede ikke truende eller farlige. Ikke i menneske formen i hvert fald. ”Synes du ikke? At det er utroligt sådan noget findes?”